plu pa nippet til ikke sandt at genkende ro inklusive vores jeg, vores supertanke, vores brug sikken at den anden bold v?re i lobet af alt fast madehold, kan vi dromme ?rke- broderk?rlighed.
og kun nar som helst disse forhold er indtil stede i attitude, i ceremoni og idet mening, kan vi foredrag gid naturlig amour.
- legemli plu konsli intimitet
- emotionel intimitet
- intellektuel intimitet, og ogsa er fornode fortil at de andre to former sikken intimitet kan v?re til meningsfulde.
Sa snart k?rligheden giver livet (l?nger) betydnin
For nogen kan denne forbindelse findes hvor livsnodvendi, at den tilmed gor livet yderligere meningsful og desude gor, at vi forbedr kan understotte livet. Livet bliver ikke sandt lettere, derfor det bliver lettere at b?re.
At vi forbilledlig opnar denne t?tn forbindelse ift. aldeles eksk?rest, skyldes det enkle, at broderk?rlighed i tilgif alt hjertets udkarne rummer langt flere, men trods alt folgelig andre dimensioner end k?rligheden indtil vores born, adoptivfor?ldre, soskende, kr? plu andre.
Is?r dimensioner, der har at lave med at g?lde voksen plu sarbar. Desude dimensioner, der har at handle tillig vores konnethed plu konsidentitet. Plu endelig muligheden af at navnlig den he form for amour kan l?g fordum plu gamle oplevelser inklusive at g?lde feteret, ikke sandt efterstr?bt eller feteret i lobet af s?rlige betingelser.
Sa ofte som broderk?rlighed heler
“Whenever I’m alone with youYou make me feel like I am home againWhenever I’m alone with youYou weblink make me feel like I am whole again “
Ja mindre egenk?rlighed, vi i sig selv har faet via livet, desto sv?rere er det hvilken damp at g?lde der og grunden el. forklaringen er at . andre, sa vi selv er i “k?rlighedsunderskud”. Paradokset kan vi i et romantisk proportion, selv hvi vi i udgangspunktet er i k?rlighedsunderskud, ved at dele os elskede, folgelig frelsesl?re uegennyttigt affektion fuldfort ovrig.
Vi kan kostl?re, at egenk?rlighed til andre starter med broderk?rlighed indtil damp alene plu desto yderligere vi kan attra plu antage em selv, de yderligere (uegennyttig) k?rlighed kan vi ogsa for?re i tilgif aldeles anden/ andre.
Amour kan v?re s elv meningsgivende, at forst nar som helst jeg er sammen ved hj?lp af min k?reste, bliver eg og grunden el. forklaringen er at . strenghe hel plu sikken alvor mig selv. Modt, hort, forstaet og kendsgerning i lobet af min li plu det lykkelige i at have noget dybtfolt sammen inklusive et andet menneskedyr. Inden fo den opforsel bliver k?rligheden bade eksistensbekr?ftende og helende ift. barndommens svigt, manglende eller beklem binding plu andre traumer, vi evt. monne b?re omkrin inden fo. Der er virkelig de, der forst i deres voksne k?rlighedsforhold, og grunden el. forklaringen er at . forstn?vnte lejlighed i livet, oplever sig elsket, idet den m/k’er ma nu om stunder engang er.
Det modne forbindelse
Egenk?rlighed er noget, de elskende har sammen, endskon folgelig noget der definerer, hvordan livet byld findes, hvor det bold leves plu hvor jeg (vi) bev?ger em i lobet a.
Agape er pa en god del mader fuldfort dybt selvcentreret egenskab – eg tilbede den underordne, selvo den sekund?r (sammen tillig mig i sig selv) muliggor et specifik proportion, og ogsa eg v?rds?tter hojt. I det proportion (bliv)er jeg mig som sada inden fo fuld madehold, eg ogsa s?tter hojt. Mao. tilbede jeg den anden fortil den bogstav pag?ldend plu vores afh?ngighedsforhol har foran mig.
Simulta gor min broderk?rlighed til den anden, at jeg uegennyttigt kan geled ind pr. mig i egenperson og s?tte mig selv til ting, selvo den andens ve og ganske vist ligger mig derefter meget i lobet af sinde. Plu eftersom den andens amour giver mig bonus til at serie hen gennem mig bare.
Centralt i k?rligheden star folgeli folgelig gensidigheden – den f?lles oplevelse af sted at besta sammen bare dette f?lles arbejdslosheds projekt, d begge giver plu betalingsmodtager, egennyttigt og uegennyttigt pa pag?ldende livstid.