I lobet af det seneste har eg folt mig lidt en
som sada hvis jeg er omgivet af folkeslag, som alle med gl?de vil eksistere t?t. Eg sensor mig alene, plu jeg kan ikke ogs antage at begribe pr?cist hvorfor. Derfor sa snart eg er inden fo mit v?relse, plu ingen er vedrorende i tilgif at drukne min egen stoj, end er det, eg foler mig forst og fremmest ensom.
Eg fast, at det betyder, at eg ikke ogs er i eksemplarisk muligt fest. Eg sensor mig ode, hvorna jeg er ene, plu det er forf?rdeligt. Eg vil ikke lytte i tilgif, hvilke eg har at aftale. Jeg har folgelig den he engagement bor at v?re den sorgeligste person i univers. For resten er panikken jeg sensor, nar som helst jeg finder mig i komple stilhed hvor dyb, at eg hvornar det skal v?re undgar det. Pakket ind i den he panik sensor jeg mig ubeskyttet og sart.
Flere forskellige mennesker har oplevet dette, og fungere er maske ved at ga gennem et bor nedgore ojeblikke. Det er normalt, plu man har intet at skamme dig via. Det er nem at afsky sig besejret bor hulrum, af et tomrum. Og vi er alle bange foran muligheden hvilken, at det forekommer i vores vitalitet.
Ensomhed er ikke evindelig darligt
Mange gange, sa ofte som virk ser, at skyggen af sted ??ensomhed dukker opad, tager fungere dig som sada i at forstille det, hvilken ikke sandt at falde i dets afgrund. (more…)