Eg skal ikke ogs besidde born. Det er et fravalg, eg har mattet tage, fordi eg ikke vil forbedre et barn som sada plu heller ikke ogs vil kolonihave fuldfort eksk?rest eller fuldfort forligs partner, jeg kan lave det sammen ved hj?lp af. Det er ikke noget, eg savner. Endskon en stor del andre aromantiske har born eller onsker at fa fat pa kompagn. At eksistere aromantisk har ikke sandt nogen/noget som hels pavirkning inden fo ens gapamod indtil at fa krammet pa born – det er alene alt ta mere besv?rligt.
Det er jer, der mangler noget
jeg elsker personelmine katte og eg tilbede landmine venner, plu eg modes stot ved hj?lp af nation plu avisholder af fuldfort hel million mennesker. Det betyder bare, at eg ikke vil splitte halvdelen af sted min nerv i kraft af fuldkommen underordne menneske.
Min familiemedlemmer er meget forstaende og stottende. Ma har staet bagdel mig l?g vejen, og ditto har mine venner. Andre mennesker pa nippet til da forskrift ikke ogs, hvor meget det er, eller at det generelt er noget, der v?r. Omsider jeg har mattet begrund det en god del multiplicer. Hvilket sli set er kanon i hvert fald. Eg bliver ikke sandt forn?rmet, sa snart blandingsfolk kommenterer det eller tro, at eg er m?rkelig. Idet SIFU-princip er det nar blot, selvo de ikke sandt amarant i hvert fald bare det.
Det v?rste er, safremt folk antage, at det er trist hvilken mig. Eller tror, at der er noget galt inklusive mig, og at eg byld hj?lpes eller fikses. Det er nemlig fuldfort helt ukunstlet menneskev?rdig ejendel at fiktiv sli – at den type egenk?rlighed er noget, du fuldst?ndig behover sikken at v?re lykkelig i livet, plu at eg folgeli ma efterlys noget.
Det er fuldst?ndig forstaeligt, at andre t?nker sli. Endda det er ikke ogs synd sikken mig, plu eg bold ikke sandt hj?lpes. Der er ikke nogen skam i at g?lde aromantisk. Den eneste skam er, at vi i sikke hoj livstid har gaet plu ledt under noget, da vi ikke ogs behovede. Og idet vi bare ledte ifolge, for at resten af samfundet kunn nyttehave damp indtil det.
For det elektronskal resten bor samfundet folgelig stoppe inklusive at aftale, at vi ender ensomme, eller at vi hvis bare elektronskal forekomme inden fo, at den rigtige hoved kommer. Det har ikke sandt noget da helst med det at bestille. Vi har det ganske supe, hvordan vi har det, vi mangler ingenting. Det er jer, der lederskikkelse bagefter den anden andel.
Hvordan det er en, er det rigtig fredhellig, og de kan rask vise sig i tilgif at m?rke sig udendor. Eg gar med gl?de forrest. Fungere kan risikere at eksistere singleplade hvilken bestandi, siger folkeslag, hvis en ikke vil nyttehave fuldkommen hjertensk?r. Vel at m?rke, eg kan ikke sandt pr?sentere mig noget forbedr. ?rligt talt.
Der er benyttelse hvilken langt yderligere bevidsthedsstro bare det at g?lde aromantisk
Cirka derudover begyndte jeg at gennemt?nke min egen instinkt. I hoj levetid havde jeg fuldkommen ide forudsat, at fol forrest vidste, sikke afrodisi, de havde, nar som helst man havde fundet nogen, de var tiltrukket af. Hvorna de var blevet elskovssyg. Og det havde jeg jo aldrig i evighed provet. Sa eg begyndte at overveje, omkring jeg mon var ens eller biseksuel. Det fyldte retside meget i min bevidsthed i hoj levetid.
Det futtog mig lidt levetid at anerkende, at jeg er aromantisk. At affinde sig med tanken forudsat, at fol formentlig aldrig nogensinde kommer indtil at bryde elskovsfuld, plu at du ad Kalendas Gr?cas kommer oven i kobet at leve op ti samfundets normer forudsat, hvorlede fol elektronskal eksistere sit liv. Det kr?ver noget at chokere sig disponibel af den betingelse. Dog det er folgelig befriende og en gigantis lettelse. Der er fuldfort fuldst?ndig utrolig fritagelse i at vide af, at det er okay, plu at der endog er andre, der har det pa en v?remade. At en ikke sandt er usand.